Plads

Har du et stykke jord, som du kan undvære? Nogle gange er ingenting, det bedste man kan gøre.

Hvis du lader være med at foretage dig noget på et stykke jord, vil du i løbet af kort tid se, at frøpuljen i jorden begynde at skyde frem. Det kan føre til, at blomster, som du aldrig før har set i din have, kommer frem og kan glæde massevis af bestøvere med deres nektar og pollen. Det kan også være, at det, der kommer frem, er brændenælder og tidsler, hvis der er meget næring i jorden. Mange gode plantearter har svært ved at konkurrere med mere hurtigtvoksende arter, som f.eks. brændenælder og tidsler, hvis næringen i jorden er for høj. Hvis det er tilfældet i din have, så gælder det om at få fjernet næring fra jorden. Det kan du gøre ved at slå området og fjerne planterne gentagne gange over en længere periode. Så vil de gode planter langsomt vinde frem.